Pårørende

Pårørende

Pårørende er en vigtig ressource, og et godt samarbejde er ofte et vigtigt element i støtten omkring den enkelte bruger

Samarbejdet sker i respekt for den enkelte brugers ret til selvbestemmelse over eget liv. Det kan være en balancegang præget af etiske dilemmaer. Vi har altid respekt for den enkelte brugers valg og samtidig en stor forståelse for pårørendes behov for at være inddraget og orienteret.

I Center for Handicap er der forskellige måder at inddrage pårørende på.

På nogle af vores steder er der etableret pårørenderåd, hvor pårørende inviteres til møder og arrangementer. Andre steder sker det i form af dialogmøder for et større område. Endelig kan der være mere eller mindre formelle rammer for møder med pårørende.

I 2013 blev der etableret et pårørenderåd for Center for Handicap. I øjeblikket er syv pårørende med i pårørenderådet sammen med centerlederen for Center for Handicap. Pårørenderådet holder fire møder om året. Der er fokus på generelle tiltag og pårørenderådet høres ved større ændringer i centret og kommunen med betydning for vores brugere.

Nedenstående medlemmer af Pårørenderådet står til rådighed for andre pårørende, der ønsker et godt råd. Det gode råd er erfaringsbaseret og må aldrig betragtes som et juridisk bindende udsagn. Pårørenderådets medlemmer har mangeårig erfaring som pårørende, og det er i det lys, de gode råd skal ses. Medlemmerne har også mulighed for at fungere som bisiddere, hvis det ønskes.

Kirsten Clausen: k.j.clausen@email.dk
Birgit Svane: birgit.svane@gmail.com
Elin Schriever: elin.schriever@hotmail.com

For pårørende kan følgende links være brugbare.

Danske Handicaporganisationer: www.handicap.dk
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet: www.dukh.dk
LEV: www.lev.dk