Det Kreative Værksted

Det Kreative Værksted

I Det Kreative Værksted arbejder vi med forskellige produktionsopgaver for firmaer samt serviceopgaver i huset, så som rengøring, mindre vedligeholdelsesopgaver samt kreative egenproduktion til vores butik, bl.a. glas og andet håndarbejde.
Når man møder på arbejde, er man til en vis grad selv med til at bestemme, om man vil arbejde med produktion eller kreativitet.
Vi er en afdeling der er åben for nye tiltag sammen med medarbejderne.

Opgaverne kan fx være:

  • Sætte labels på emner
  • Producere glas- og kreative ting til GVS-butikken
  • Producere postkort, perler, tegning og broderi
  • Være med til at passe GVS-butikken og udstillingsskabet i gangen
  • Rengøring af husets toiletter og fællesrum
  • Vinduespudsning
  • Holde orden på fællesarealerne
  • Maleropgaver
  • Græsslåning og andet havearbejde
  • Saltning og grusning
  • Tilbud om idræt ca. en gang om ugen

Er der ting der skal hentes, henter vi det med vores bus, og en gang imellem er der mulighed for, at vi tager ud i det fri og går en tur.

Ud over arbejdet tager vi os altid tid til en snak og en hjælpende hånd. Vi holder ugentligt værkstedsmøder, hvor vi bl.a. lægger vægt på at styrke det sociale samspil mellem medarbejderne. Vi snakker meget om, hvor vigtigt det er at tale pænt til hinanden og undgå enhver form for mobning.