Deltagelse i et hjems funktioner

Deltagelse i et hjems funktioner

Betroede opgaver i køkken og café, i vaskeri og udendørs

I forbindelse med Vesterengs forskellige servicefunktioner har beboerne mulighed for at blive inddraget på det niveau, der er muligt og ønskeligt for den enkelte. Måske synes man, det er rigtig rart at have opgaver, som er til nytte for hele huset. Samtidig betyder det, at man holder sig i gang.

En del beboere har deres daglige gang i køkkenet. Nogle nøjes med at sidde i køkkenet og se på, få en snak, se og dufte, at maden bliver tilberedt. Andre deltager aktivt, henter varer i de lokale butikker eller hjælper med konkrete opgaver omkring madlavning og klargøring af caféen.

Også på vaskeriet og i arbejdet udendørs er ekstra hænder velkomne. Nogle beboere deltager fast i bestemte opgaver, andre mere ad hoc.